I alt 4.303.429 vælgere kunne stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026. Det er 0,8 procent flere vælgere end ved folketingsvalget i 2022.
Der er i alt 3.614.272 vælgere, der har stemt til valget. Det svarer til, at 84 procent af vælgerne har stemt. Ved valget i 2022 stemte 84,2 procent af vælgerne.
Når der er valg til Folketinget, er Danmark inddelt i tre landsdele. Nedenfor kan du se stemmeprocenten og antallet af vælgere ved valget i de tre landsdele.
- Hovedstaden: stemmeprocenten blev på 84,3 procent. Det svarer til en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til valget i 2022. Antallet af vælgere er steget med 1,2 procent.
- Sjælland-Syddanmark: stemmeprocenten blev på 83,1 procent. Det svarer til et fald på 0,3 procentpoint i forhold til valget i 2022. Antallet af vælgere er steget med 0,1 procent.
- Midtjylland-Nordjylland: stemmeprocenten blev på 84,7 procent. Det svarer til et fald på 0,3 procentpoint i forhold til valget i 2022. Antallet af vælgere er steget med 1,2 procent.
Der er i alt 380.511 brevstemmer, der blev taget i betragtning. Blandt alle de afgivne stemmer, der blev taget i betragtning, er 10,5 procent brevstemmer. Ved valget i 2022 blev 351.962 brevstemmer taget i betragtning, og de udgjorde 9,8 procent af stemmerne. Antallet af brevstemmer er steget med 28.549 siden valget i 2022.
Der er i alt 3.358 brevstemmer, der ikke kom i betragtning. Disse brevstemmer indgår dermed ikke i antallet af afgivne stemmer eller i beregningen af stemmeprocenten. Ved valget i 2022 var der 2.930 brevstemmer, der ikke kom i betragtning.
I alt 46.647 af de afgivne stemmer er ugyldige. Det svarer til, at 1,29 procent af alle de afgivne stemmer, der er taget i betragtning, er ugyldige. Ved valget i 2022 blev der afgivet 58.871 ugyldige stemmer svarende til 1,64 procent af alle afgivne stemmer.
37.597 af de ugyldige stemmer er blanke, og 9.050 er ugyldige af andre grunde. I 2022 var 46.272 stemmer blanke, og 12.599 stemmer var ugyldige af andre grunde.
Mandater og kandidater
Der er sket ændringer i fordelingen af mandaterne i forhold til valget i 2022:
Dansk Folkeparti +11
SF - Socialistisk Folkeparti +5
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen +4
Radikale Venstre +3
Det Konservative Folkeparti +3
Liberal Alliance +2
Enhedslisten - De Rød-Grønne +2
Alternativet -1
Moderaterne -2
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg -4
Venstre, Danmarks Liberale Parti -5
Nye Borgerlige -6
Socialdemokratiet -12
933 kandidater stillede op til valget. Antallet af kandidater er faldet, da der ved valget i 2022 var 1.014 opstillede kandidater. Der opstillede to partier færre i 2026 end i 2022.
368 af de opstillede kandidater er kvinder. Antallet af kvinder er faldet i forhold til valget i 2022, hvor 389 kvinder stillede op. Kvindeprocenten blandt de opstillede kandidater er på 39,4 og er således steget fra 38,4 procent i 2022.
Af de 175 valgte kandidater er 84 kvinder, og kvindeprocenten blandt de valgte kandidater er på 48. Antallet af valgte kvinder er steget siden valget i 2022, hvor 76 af de valgte var kvinder, og kvindeprocenten var på 43,4.
Der er afgivet 1.607.920 personlige stemmer, det vil sige stemmer på kandidater. Det er 24.171 færre stemmer end ved valget i 2022, hvor der blev afgivet 1.632.091 personlige stemmer. Blandt de afgivne stemmer udgør de personlige stemmer således 45,1 procent, hvor de ved valget i 2022 udgjorde 46,2 procent. Den personlige stemmeprocent blev på 40,2 i Hovedstaden, 45,2 i Sjælland-Syddanmark og 49,3 i Midtjylland-Nordjylland.
Du kan få flere oplysninger og tal om folketingsvalget den 24. marts 2026 i redegørelsen fra Danmarks Statistik her.
Derudover vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Danmarks Statistik på et senere tidspunkt udgive en uddybende publikation om folketingsvalget. Publikationen vil også indeholde resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland.
Læs mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
Få flere nyheder om folketingsvalget: Følg @valgDK på X.