I alt 4.269.048 vælgere kunne stemme til folketingsvalget den 1. november 2022. Det er 1,2 procent flere vælgere end ved folketingsvalget den 5. juni 2019.
Der er i alt 3.592.822 vælgere, der har stemt til valget. Det svarer til, at 84,2 procent af vælgerne har stemt. Ved valget i 2019 stemte 84,6 procent af vælgerne.
Når der er valg til Folketinget, er Danmark inddelt i tre landsdele. Nedenfor kan du se stemmeprocenten og antallet af vælgere ved valget i de tre landsdele.
- Hovedstaden: stemmeprocenten blev på 84,2 procent. Det svarer til et fald på 1,0 procentpoint i forhold til valget i 2019. Antallet af vælgere er steget med 1,4 procent.
- Sjælland-Syddanmark: stemmeprocenten blev på 83,4 procent. Det svarer til et fald på 0,4 procentpoint i forhold til valget i 2019. Antallet af vælgere er steget med 0,6 procent.
- Midtjylland-Nordjylland: stemmeprocenten blev på 84,9 procent. Det svarer til et fald på 0,1 procentpoint i forhold til valget i 2019. Antallet af vælgere er steget med 1,6 procent.
Der er i alt 351.962 brevstemmer, der blev taget i betragtning. Blandt alle de afgivne stemmer, der blev taget i betragtning, er 9,8 procent brevstemmer. Ved valget i 2019 blev 298.612 brevstemmer taget i betragtning, og de udgjorde 8,4 procent af stemmerne. Antallet af brevstemmer er steget med 53.350 siden valget i 2019.
Der er i alt 2.930 brevstemmer, der ikke kom i betragtning. Disse brevstemmer indgår dermed ikke i antallet af afgivne stemmer eller i beregningen af stemmeprocenten. Ved valget i 2019 var der 3.108 brevstemmer, der ikke kom i betragtning.
I alt 58.871 af de afgivne stemmer er ugyldige. Det svarer til, at 1,64 procent af alle de afgivne stemmer, der er taget i betragtning, er ugyldige. Ved valget i 2019 blev der afgivet 37.801 ugyldige stemmer svarende til 1,06 procent af alle afgivne stemmer.
46.272 af de ugyldige stemmer er blanke, og 12.599 er ugyldige af andre grunde. I 2019 var 27.781 stemmer blanke, og 10.020 stemmer var ugyldige af andre grunde.
Mandater og kandidater
Der er sket ændringer i fordelingen af mandaterne i forhold til valget i 2019:
Moderaterne +16
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg +14
Liberal Alliance +10
Socialdemokratiet +2
Nye Borgerlige +2
SF – Socialistisk Folkeparti +1
Alternativet +1
Det Konservative Folkeparti -2
Enhedslisten – De Rød-Grønne -4
Radikale Venstre -9
Dansk Folkeparti -11
Venstre, Danmarks Liberale Parti -20
I alt 1.014 kandidater stillede op til valget. Antallet af kandidater er steget, da der ved valget i 2019 var 900 opstillede kandidater.
389 af de opstillede kandidater er kvinder. Antallet af kvinder er steget i forhold til valget i 2019, hvor 309 kvinder stillede op. Kvindeprocenten blandt de opstillede kandidater er på 38,4 og er således steget fra 34,3 procent i 2019.
Af de 175 valgte kandidater er 76 kvinder, og kvindeprocenten blandt de valgte kandidater er på 43,4. Antallet af valgte kvinder er steget siden valget i 2019, hvor 68 af de valgte var kvinder.
Der er afgivet 1.632.091 personlige stemmer, det vil sige stemmer på kandidater. Det er 201.453 færre personlige stemmer end ved valget i 2019, hvor der blev afgivet 1.833.544 personlige stemmer. Blandt de afgivne stemmer udgør de personlige stemmer således 46,2 procent, hvor de ved valget i 2019 udgjorde 51,9 procent. Den personlige stemmeprocent blev på 40,2 i Hovedstaden, 44,3 i Sjælland-Syddanmark og 53,5 i Midtjylland-Nordjylland.
Du kan få flere oplysninger og tal om folketingsvalget den 1. november 2022 i Danmarks Statistiks opgørelse af folketingsvalget den 1. november 2022.
Derudover vil Indenrigs- og Boligministeriet sammen med Danmarks Statistik på et senere tidspunkt udgive en uddybende publikation om folketingsvalget. Publikationen vil også indeholde resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland.
Få flere nyheder om #folketingsvalget: Følg @valgDK på Twitter.
Pressehenvendelser
Valgkonsulent Christine Boeskov, valg@im.dk, tlf. 25 16 12 06
Presserådgiver Cecilie Rex Selmer, crs@im.dk, tlf. 72 28 24 17