Hvem kan stille op?
For at stemme til kommunal- og regionvalg skal du være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen/regionen og herudover enten:
- være dansk statsborger
- være statsborger i et andet EU-land
- være statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste 4 år forud for valgdagen
Følgende personer kan dog ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold,
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.
Betingelserne skal være opfyldt om fredagen 43 dage før valgdagen (6. oktober 2025), bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af fast bopæl i Danmark, som senest skal være opfyldt på valgdagen.
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed. Man er ikke valgbar på grund af straf, hvis man:
- ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
- ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
- ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der er gået 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er du idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse. Desuden medfører en betinget fængselsstraf kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt.
Du kan under alle omstændigheder altid stille op som kandidat til valget, uanset om du tidligere måtte være straffet og har mistet din valgbarhed. Bliver du valgt, kan du dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når du igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.
Du skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis du på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis du efterfølgende mister din valgbarhed på grund af straf.
Du kan læse mere om reglerne om fortabelse af valgbarhed til kommunalbestyrelser og regionsråd på grund af straf her.
Kandidatliste
Kandidatlisterne indleveres til kommunen/regionen på en formular godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Du kan få formularen hos den kommune eller region, hvor kandidatlisten ønsker at stille op.
Du kan tidligst indlevere kandidatlisten tirsdagen 9 uger før valgdagen (16. september 2025), og den skal være indleveret senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før valgdagen (30. september 2025). Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til en kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunkt.
En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den pågældende kommune/region. Eksempelvis skulle der ved seneste valg til kommunalbestyrelsen i Dragør vælges 15 medlemmer. En kandidatliste i Dragør måtte derfor højst indeholde 19 navne.
Mindsteantal stillere
Kandidatlister til kommunalvalg skal som udgangspunkt være underskrevet af mindst 25 stillere, der er vælgere i kommunen.
Til kommunalvalg i Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 50 stillere.
I Københavns Kommune skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 150 stillere.
Kandidatlister til regionalvalg skal i Region Nordjylland og Region Sjælland være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Til regionalvalget i Region Syddanmark skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 100 vælgere i regionen som stillere, i Region Midtjylland mindst 150 og i Region Hovedstaden mindst 200.
En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, som kandidaten selv stiller op for.
Visse kandidatlister kan blive fritaget fra kravet om at indsamle stillerunderskrifter (stillerkravet). Kandidatlisten skal anmode valgbestyrelsen herom senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgdagen (16. september 2025).
Kandidatlister kan fritages fra stillerkravet, når de ved sidste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet tirsdagen 9 uger før valgdagen.
Det er en forudsætning for at blive fritaget for stillerkravet, at der er identitet mellem 1) den kandidatliste, der ved sidste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, 2) den kandidatliste, som fortsat 9 uger før valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og 3) den kandidatliste, som nu ønsker at stille op til valget.
Listebetegnelse
En kandidatliste skal for at kunne blive godkendt af valgbestyrelsen have en listebetegnelse. Listebetegnelsen er det samme som et partinavn, og det vil stå på stemmesedlen.
En kandidatliste kan ikke få godkendt en listebetegnelse, som:
- er identisk eller forveksleligt med navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg.
- er identisk eller forveksleligt med listebetegnelsen for en anden kandidatliste, der stiller op til valget i den samme kommune/region. Hvis flere kandidatlister ønsker at stille op med den samme listebetegnelse, afgør valgbestyrelsen, hvilken kandidatliste der kan bruge betegnelsen.
- indeholder enkelte bogstaver (A, Liste C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (Liste DF, Lokalt SF osv.).
- andre (f.eks. erhvervsvirksomheder) på andet grundlag har eneret til.
Hensynet bag reglerne er at skabe størst mulig klarhed for vælgerne og dermed undgå, at der opstår risiko for forveksling af flere kandidatlister.
Valgbestyrelsen kan også afvise listebetegnelser af hensyn til stemmesedlens neutralitet og forbuddet mod valgagitation, f.eks. hvis listebetegnelsen alene består af STORE BOGSTAVER, indeholder specialtegn (!?# osv.) eller direkte opfordringer til vælgeren.
Reglerne om opstilling og godkendelse af kandidatlister findes i den kommunale og regionale valglovs §§ 19-27.
Opstillingsformer
Kandidaterne kan enten opstilles i en bestemt rækkefølge (partiliste) eller sideordnet. Ved partilisteopstilling bliver kandidaterne normalt valgt i partilistens rækkefølge. Ved sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
Læs mere om betydningen af opstillingsformen for kandidatudvælgelsen i afsnit 6 på denne side om valgopgørelsen ved kommunale og regionale valg.
Hvordan anføres kandidaterne på stemmesedlen?
Du vil som kandidat blive anført på stemmesedlerne med dit fulde navn, medmindre du ikke ønsker det. Det skal derfor fremgå af kandidatlisten, hvordan kandidatens navn ønskes anført på stemmesedlen.
Du skal stå på stemmesedlen med mindst ét fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn. Fornavn eller forbogstav anføres først. I stedet for fornavnet kan du anføre et kaldenavn, der er afledt af dit fornavn. Det er dit eget efternavn eller mellemnavn, der skal stå på stemmesedlen. Du kan kun få anført mellem- og efternavne, som du er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til CPR. Det er ikke nok, at du er berettiget til at tage efternavnet eller mellemnavnet. Du skal faktisk have taget navneændring hertil.
Indtil den gældende navnelov trådte i kraft den 1. april 2006, var der mulighed for at få et adresseringsmellemnavn registreret i CPR umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet. Denne mulighed er ophævet ved den gældende navnelov. De adresseringsmellemnavne, der er blevet registreret i CPR inden den 1. april 2006, kan dog fortsat anføres på stemmesedlen.
Nedenfor er eksempler på, hvordan kandidaternes navne kan stå på stemmesedlen:
Eksempel 1:
Kandidatens fulde navn er:
Anne Marie Vestergaard Andersen.
Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med:
Anne Andersen
M. Vestergaard
Mie Vestergaard Andersen
osv.
Eksempel 2:
Kandidatens fulde navn er:
Marie Louise Andersen.
Kandidatens eget efternavn er Hansen (fødenavn), men hun har taget sin ægtefælles efternavn Andersen som giftenavn.
Hun kan også et kaldenavn, der er afledt af fornavnet, i stedet for fornavnet. Hun kan f.eks. stå som Malou Andersen.
Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn (fødenavn):
Marie Louise (eller Malou) Hansen.