De 12 partier, der stiller op til folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026, kan stille deres kandidater op sideordnet eller kredsvis. Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i opstillingskredsen. Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i opstillingskredsen. Partierne kan godt vælge sideordnet opstilling i nogle kredse og kredsvis i andre. De to former kan dermed kombineres.
Opstillingsformen har indflydelse på, hvordan kandidaterne skal stå på stemmesedlen. Den har også betydning for, hvem der i sidste ende bliver valgt til Folketinget.
Sideordnet opstilling
Her stiller partiet flere kandidater op i hver opstillingskreds. Partier, der vælger denne form, stiller ofte alle kandidater op i alle opstillingskredse i en storkreds. Det kaldes fuldstændig sideordnet opstilling.
Kandidaternes rækkefølge
Ved sideordnet opstilling står partiets kandidater i storkredsen som udgangspunkt i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
Partiet kan dog også vælge, at storkredsens kandidater skal anføres i en bestemt rækkefølge på stemmesedlerne. Det kaldes prioriteret sideordnet opstilling. Rækkefølgen af kandidaterne må gerne være forskellig i de enkelte opstillingskredse.
Partierne kan f.eks. vælge at sætte kredsens spidskandidat øverst, eller de kan vælge en bestemt rækkefølge for alle deres kandidater.
Sådan gøres stemmerne op
Når stemmerne bliver gjort op, får kandidaterne deres personlige stemmer plus en forholdsmæssig andel af partiets stemmer i opstillingskredsen. Hvis en kandidat for eksempel får 10 procent af alle personlige stemmer i en opstillingskreds, får kandidaten også 10 procent af partistemmerne i samme kreds, hvis kandidaten var opstillet der.
Partiet kan dog også vælge, at partistemmer i en storkreds ikke skal gå til nogen kandidat for partiet. Det betyder, at kandidaterne i denne storkreds alene bliver valgt ud fra personlige stemmer.
Kredsvis opstilling
Her opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Partier, der benytter denne form, stiller ofte en forskellig kandidat op i hver opstillingskreds.
Kandidaternes rækkefølge
Den kandidat, der er opstillet i opstillingskredsen, står øverst på stemmesedlen. De øvrige kandidater i storkredsen står derefter i alfabetisk rækkefølge.
Partiet kan også vælge at prioritere kandidaterne i en partiliste. Så bestemmer partiet selv rækkefølgen af kandidaterne. Partilisten er den samme i hele storkredsen. Den kandidat, der er opstillet i den pågældende opstillingskreds, vil dog altid stå øverst.
Sådan gøres stemmerne op
Ved kredsvis opstilling er det opstillingskredsens kandidat, der får alle partistemmerne i kredsen. Disse stemmer skal altså ikke fordeles som ved sideordnet opstilling.
Hvis partiet bruger partiliste, vil partiets kandidater oftest blive valgt til Folketinget i den rækkefølge, de står på listen. Det gælder også, selvom en kandidat længere nede på listen har fået flere personlige stemmer end dem, der bliver valgt. Hvis en kandidat får nok personlige stemmer og/eller partistemmer, kan kandidaten dog ”sprænge listen”. Dermed kan kandidaten blive valgt frem for andre, der står højere på listen.